CORONA 18. marts
Statsministerens pressemøde igår betød flere stramninger med henblik på at bryde smittekæderne og dermed knække kurven. Særligt to af anvisningerne har betydning for vores færden på ROK - nemlig kravene om ingen indendørsaktiviteter og max 10 personer samlet.
d.
18-03-2020 - 12:36
Fra og med i dag og indtil videre indtil den 30. marts betyder det,
- at ridehallerne er lukket, fordi ridning i haller efter DRF's anvisning tæller som en indendørs aktivitet.
- at al ridning foregår udendørs, enten i naturen eller på banerne, som bliver harvet og ordnet i løbet af i dag.
- at der fortsat er enetimer for klubbens egne ryttere.
- at vi er nødt til at lave en turnusordning med intervaller på 3 timer pr. hest for at sikre, at vi ikke er mere end 10 personer på centret ad gangen. Intervallerne vil være fra 7-10, 10-13, 13-16, 16-19 og 19-22. Ordningen bliver organiseret som en afstemning i opstaldergruppen, hvor man kan melde sig på for en uge ad gangen.
- at der KUN er adgang i staldene for dem, som skal passe/ride en hest. Det vil sige ingen adgang for familiemedlemmer og venner, som ikke er direkte involveret.
- at halvpartridning indtil videre er aflyst, fordi smittefaren er for stor, når halvparterne rider i samme tidsrum på heste fra samme stald og kræver opsyn fra pårørende. Hvis der viser sig at være luft i turnusordningen, så vil vi arbejde på en løsning, så halvparterne kan komme alligevel.
- at vi (ligesom alle andre) arbejder på at få fat i sprit, så der kommer en dunk i hver stald.
- at vi gør, hvad statsministeren siger: VASK HÆNDER, HOLD AFSTAND OG BLIV HJEMME. Og hvis du er det mindste forkølet, så skal du ikke komme i stalden! Ved sygdom kontaktes Tine, som sørger for, at din hest bliver passet.
/Bestyrelsen og Tine
nyheder