Fællesskab og masser af ridning
Velkommen til Ringkøbing og Omegns Rideklub
Vores mål er at være det sted, hvor alle ryttere, unge som ældre, nye som erfarne, begyndere som elite m.m. kan udvikle sig i fællesskab og dygtiggøre sig. Ringkøbing og Omegns Rideklub lægger meget vægt på dyrevelfærd og god omgangstone, og vi ser frem til at byde nye medlemmer og andre hesteinteresserede velkommen.
Vi tilbyder opstaldning, undervisning på elevhold og mulighed for at modtage undervisning ved flere forskellige undervisere, der kommer i vores klub. Du kan blandt andet få undervisning af Kristian Würst. Derudover har vi også andre dygtige underviser der jævnligt underviser i vores klub.
Udefrakommende
Vi henviser venligst alle ryttere med hest til Blå Stald, som ligger lige ved siden af den store ridehal. Stalden er udstyret med to praktiske striglepladser med vandspiltov, hvor der er adgang til varmt vand. Derudover er der flere bokse til rådighed, som frit kan benyttes under opholdet på rideskolen. Vi glæder os til at byde dig velkommen i et miljø fyldt med fællesskab og gode faciliteter. ❤
Generalforsamling d. 20 februar 2025, kig under brikken "Klubben"
LÆS MERE